»Knytnæven« red rundt på hest i gaderne. I dag er han billedet på kriminelle klaners magt

En mand rider gennem de udsatte boligområder i Aarhus Vest. Han er klædt i camouflagebukser og jakke i det Woodland-mønster, som det amerikanske militær bruger. På hovedet bærer han et palæstinensertørklæde. Øjnene er dækkede af solbriller. Skægget er traditionelt muslimsk: En håndsbredde langt og trimmet over munden. Højre arm er strakt, og to fingre peger mod himlen. Hesten er hvid og lyser op mellem boligblokkene. Og her rider han rundt som en general, der viser sin magt. Manden på fotoet hedder Abu Tarek og er et overhoved i Ismail-familien, som ifølge Berlingskes research længe har været en af de mest fremtrædende og problematiske klaner i Aarhus Vest. Via retsbøger, aktindsigt i interne dokumenter fra myndigheder og samtaler med en lang række kilder i og omkring Aarhus Vest kan Berlingske for første gang sætte navn på en af de mest toneangivende familier, hvoraf enkelte medlemmer er dømt for omfattende kriminalitet. Familien har – selvom den rummer mange lovlydige medlemmer – i årevis præget et af Danmarks største og mest belastede socialt udsatte boligområder. Dermed er Ismail-familien et billede på det fænomen, Berlingske har beskrevet gennem de seneste måneder: At enkelte storfamilier flere steder i Danmark tegner sig for usædvanlig meget kriminalitet. Adam Diderichsen har tidligere været analytiker i Rigspolitiet og er i dag politiforsker ved Syddansk Universitet (SDU). Han forklarer, at slægtsbaseret kriminalitet er et fænomen, som myndighederne er nødt til at forstå langt bedre for at bekæmpe det mere effektivt. »Det billede, Berlingske tegner af Ismail-familien, illustrerer meget klart, at en familie kan være en form for organiseret kriminalitet,« siger Adam Diderichsen: »Og et af problemerne med kriminelle klaner er, at de, ligesom andre former for organiseret kriminalitet, fører til mere kriminalitet – blandt andet, fordi der er en risiko for, at det kan gå i arv fra generation til generation.« Moskémiljøet og den kriminelle verden Det er på grund af blandt andre Ismail-familien, at Østjyllands Politi og Aarhus Kommune for år tilbage begyndte et stort, igangværende arbejde med at kortlægge enkelte klaners massive kriminalitet og dominans i det vestlige Aarhus. Projektet begyndte med en undren hos lokale politifolk. De fandt et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem bandemedlemmer og »fremtrædende familier« samt »fremtrædende personer i moskeerne«. Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået hos Aarhus Kommune. Netop Ismail-familien er en af de familier, hvor der er et overlap mellem moskémiljøet og den kriminelle verden. Ét af overhovederne er Abu Bilal, en af de mest kontroversielle skikkelser i det religiøse miljø herhjemme. Et andet er Abu Tarek, manden på hesten og far til blandt andre tre sønner, der alle er dømt for omfattende kriminalitet. Abu betyder på arabisk »far til«. Abu Bilal er far til blandt andre Bilal Ismail. Abu Tarek er far til blandt andre Tarek Ismail, der også kendes under navnet Gabriel Ismail. Samlet er der tale om et familiedynasti, der i årevis har haft stor indflydelse i Aarhus Vest. Eller som en erfaren lokalbetjent formulerede det i retten, da han i 2018 vidnede mod en af Abu Tareks sønner, der var anklaget for et overfald: »(Navn udeladt, red.) kommer fra en familie, der er rigtig styrende.« Baggrunden var, at en gruppe bandemedlemmer fra Brabrandgruppen i Aarhus slog og sparkede en 21-årig med tilknytning til den nu forbudte bande Loyal to Familia (LTF). I alt seks mænd tvang den 21-årige ind i en bil og gik løs på ham. De havde en hund med i bilen og gav den ordre til at bide den unge mand. Da han blev fundet, manglede han et stykke af lægmusklen, som hunden havde bidt af. Abu Tareks ene søn blev i maj 2018 idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel. Han var i forvejen dømt ti gange, fremgår det af dombogen. Berlingske har valgt ikke at nævne den ene af de tre sønners navn, da vi forgæves har forsøgt at skabe kontakt til ham forud for publiceringen af denne artikel. Tung skygge over udsatte boligområder Medlemmer af Ismail-familien understreger altså Aarhus Kommunes massive problemer med enkelte familiers omfattende kriminelle adfærd. Samtidig bærer denne familie endnu et problematisk kendetegn ved det, politiet i en aktindsigt beskriver som »det slægtsbaserede kriminelle netværk«. Disse familier er ikke alene massivt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. De forhindrer også, at forbrydelser opklares. Her vejer »egne værdier og mæglingssystemer« tungere end det nationale retssystem, som det fremgår af interne dokumenter fra Østjyllands Politi. Her kommer en anden gren af Ismail-familien ind i billedet: Abu Bilal, der i 2016 blev landskendt i dokumentarserien »Moskeerne bag sløret« fra TV 2 for at undervise i, at utro muslimske kvinder ifølge islamiske regler skal stenes. Abu Bilal har ifølge politiets oplysninger og retsdokumenter også været involveret i at lukke sager om alvorlig kriminalitet. Det foregår på den måde, at imamer i Aarhus Vest mægler mellem eksempelvis gerningsmandens og offerets familie, og på den måde løses sager af parallelle retssystemer og uden om myndighederne. Det er blandt andet af den grund, at Abu Bilal har fået tilnavnet »Den åbne hånd«. Abu Tarek kendes under navnet »Knytnæven«. Både navnene og funktionerne har de to familieoverhoveder medbragt fra en flygtningelejr i Libanon. Ismail-familien blotlægger et fænomen med kriminelle familier, som danske myndigheder og politikere er ved at få øjnene op for, og som er ved at blive kortlagt i alle politikredse i Danmark. Kortlægningen styres af Rigspolitiet og skal ifølge planen være færdig i 2025. I Tyskland er det allerede velbeskrevet, hvordan eksempelvis Abou-Chakar-klanen er toneangivende i forhold til kriminalitet i Berlin. Netop denne familie er gift ind i Ismail-familien i Aarhus. Og i Sverige beskriver journalist Johanna Lerneby i bogen »Familjen« fra 2020, hvordan Al Asim-klanen bedriver kriminalitet og udøver magt i Göteborg-forstaden Angered. En central pointe i den svenske bog er, at klaner kan fylde så meget i et isoleret boligområde, at det er svært for andre beboere at sætte sig op imod dem – det er lettere at tilpasse sig klanernes regler. Herhjemme er kriminelle klaner især tydelige i Aarhus’ udsatte boligområder, og Østjyllands Politi beskriver i et internt notat, hvordan familieforbundne kriminelle netværk kan ende med at overtage bydele og dermed udgøre en lukket »subkultur«. Andre interne dokumenter viser, at medlemmer af fire familier i Aarhus Vest er sigtet eller mistænkt for at bryde loven næsten 5.000 gange. Og at én familie har kostet Aarhus Kommune 64 millioner kroner i sociale foranstaltninger. Manifesterede sin magt på hest Det var også i Aarhus vest, at fotoet af Abu Tarek blev taget. Billedet vidner om i hvert fald én ting: Betydelig selvforståelse. Familieoverhovedet lagde fotoet på Facebook i 2016. En person med dyb indsigt i Aarhus Vest fortæller, at Abu Tarek havde en ejendom uden for Gellerup og ind imellem red ad de stier, som udgør grønne lommer mellem blokkene, ind til den store Bazar Vest i Brabrand. Der ligger i dag blandt andet et stort frugt- og grøntmarked, orientalske købmænd, eksotiske restauranter, arabiske og tyrkiske bagerier, en Western Union til internationale pengeoverførsler og en stand, der drives af Dansk Velgørenheds Halvmåne. Organisationen har ifølge Dagbladet Information kanaliseret penge til organisationer, der er relateret til den terrorstemplede Hamas-bevægelse. »Jeg husker tydeligt fotoet,« siger en person, som i kraft af årtiers professionel erfaring har indblik i forholdene i Aarhus’ udsatte boligområder og i Ismail-familien: »Jeg forstod det som en måde for Abu Tarek at manifestere sin magt.« Det er også nødvendigt at fortælle, hvor dominerende Ismail-klanen længe har været i området, mener personen, som beder om ikke at få sit navn frem. Det skyldes frygt for repressalier: »Ismail-familien styrede markedet for hash og hårdere stoffer, og de udøvede vold mod dem, der ikke lystrede. Og så taler de mange domme vel for sig selv.« Tre kriminelle sønner Der er ifølge Berlingskes oplysninger cirka 60 medlemmer af Ismail-familien i Aarhus Vest. Det skal understreges, at langtfra alle familiemedlemmerne er dømt for kriminalitet. Men aktindsigt i en række dombøger fra Retten i Aarhus vidner om enkelte medlemmers omfattende kriminalitet. Denne kriminelle adfærd gør sig særligt gældende hos Abu Tareks tre sønner: Abdallah Ali Ismail. Da han i 2018 blev dømt for en voldssag i Aarhus, var han allerede straffet syv gange tidligere. Første gang som 16-årig i en anden voldssag. Abdallah Ali Ismail fik seks års fængsel og et opholdsforbud i Brabrand og Aarhus Vest efter at have deltaget i overfaldet. Abdallah Ali Ismail røg i øvrigt hurtigt tilbage i fængsel efter den årelange dom for overfaldet i 2018. Han blev i februar i år dømt til tre år og 11 måneders fængsel i en omfattende tyverisag. Abdallah Ali Ismail tilstod i retten, at han sammen med flere andre personer havde begået mindst 29 tyverier i perioden fra juni 2022 til november 2023. Abdallah Ali Ismail har tidligere været en del af Brabrandgruppen i Aarhus. Mohammed Ismail. Han har i dag skiftet navn til Rasmus Jensen og er dømt for kriminalitet adskillige gange. Unavngiven søn. Han var ligesom Abdallah Ali Ismail i en årrække medlem af bandegrupperingen Brabrandgruppen, fremgår det af flere dombøger. Banden er fortsat aktiv og bestod ifølge en dokumentationsrapport fra 2018 af Efterretnings- og analyseenheden i Østjyllands Politi af personer fra de mest »toneangivende kriminelle familier« fra Aarhus Vest. Af en anden retsbog fra Retten i Aarhus fra november 2020 fremgår det, at den unavngivne bror i 2017 var »en stor personlighed i Brabrand«, og at han var med til at starte Brabrandgruppen, der blandt andet handlede med narkotika. Den unavngivne bror holdt under en voldelig konflikt med Loyal to Familia på et tidspunkt også et forsoningsmøde med LTF, hvilket understregede hans position i bandemiljøet. For eksempel var han i 2018 dømt ti gange og for i alt 15 forhold. Vi navngiver ham ikke i denne artikel, da det ikke har været muligt at komme i kontakt med ham. Ifølge Berlingskes oplysninger mistede Ismail-familien status i Aarhus Vest som følge af længere fængselsstraffe til flere af de kriminelle medlemmer af familierne. De tre brødre tilhører den ene gren af Ismail-familien. Men også overhovedet for familiens anden gren, Abu Bilal, har vist sig at have en stemme i bandemiljøet. Under konflikten mellem Brabrandgruppen og LTF i 2017 afholdt han flere gange mæglingsmøder mellem de to bander. Det fremgår af blandt andet åbne kilder. Møderne blev afholdt i Grimhøjmoskeen i Aarhus, hvor han på det tidspunkt var imam. Til TV 2 Østjylland forklarede Abu Bilal 7. december 2017, at han havde to nevøer, der var medlem af Brabrandgruppen, og at han så det som en forpligtelse at hjælpe i konflikten. »Det er vigtigt, at vi er en del af samfundet. Det er vores pligt og plan i området at kæmpe for fred og ro, sagde han. Tilbage til rødderne Alt det ville vi gerne have talt med Abu Bilal og Abu Tarek om. Derfor opsøgte Berlingske dem en tirsdag formiddag i det vestlige Aarhus. Abu Tarek var ikke hjemme på sin bopæl, men en anden person på adressen svarede, da vi ringede på dørtelefonen. Hun bad os ringe til et tredje familiemedlem, der spurgte til vores ærinde. Vedkommende konfererede med Abu Tarek, som først sagde ja til at mødes med os samme eftermiddag – for så at aflyse i sidste øjeblik. Abu Bilal ville ikke tale med os og begrundede det med generel mistillid til pressen. Vi ville også have bedt Abu Tarek og Abu Bilal om selv at fortælle deres families historie. Den går tilbage til Wavel-lejren i Bekaa-dalen i Libanon, hvor palæstinensiske flygtninge efter krigen mod Israel i 1948 fandt helle i tidligere franske militærbarakker. Og ifølge en ekspert kan adfærden også i en vis udstrækning forklares med rødderne i en svag stat i Libanon, hvor mistilliden til ofte korrupte og undertrykkende myndigheder er dyb. Også her – i flygtningelejren – red Abu Tarek ifølge Berlingskes oplysninger rundt på en hest og gik under navnet »Knytnæven«, mens Abu Bilal blev kaldt »Den åbne hånd«, fordi han rakte den ud til forhandling i en del af verden, hvor mistilliden til ofte korrupte og undertrykkende myndigheder er dyb. De havde magt i Libanon, og det har de i en årrække haft i Aarhus Vest. Abu Bilal er en af de centrale aktører i de mæglinger, der foregår uden om myndigheder i Aarhus, og som Berlingske tidligere har afdækket. Her påtager de sig i sager om alt fra skilsmisse til kriminalitet rollen som mægler, og de løser på den måde sager, som myndighederne ellers skulle have håndteret. Det er ifølge politiet ikke altid et problem, da tilfældige og harmløse banaliteter ikke partout skal håndteres af politi og domstole. Det sagde politiinspektør René Raffo til Berlingske i oktober. Problemet opstår, når det handler om straffesager, og når mæglere saboterer politiets og domstolenes arbejde. Eller i de tilfælde, hvor en imam mægler i en bandekonflikt, som det var tilfældet i 2017. »Her kommer de stærke familier i spil, fordi politiet og myndighederne ikke kan løse opgaven. Det er jo en falliterklæring,« siger Henrik Kokborg, selvstændig integrationskonsulent. Han har et indgående kendskab til de toneangivende familier i Aarhus Vest. Mange af dem har palæstinensisk baggrund, og ifølge Henrik Kokborg har storfamilierne taget deres position fra flygtningelejrene i Libanon med sig til Danmark. »Den status, de havde i flygtningelejrene, har de kunnet videreføre i de udsatte boligområder. I fraværet af en fungerende stat skabte de deres egne regler og deres eget retssystem i Libanon, og den rolle har flere af familieoverhovederne også overført til Danmark,« siger Henrik Kokborg. I flere tilfælde i løbet af årene har Ismail-familien manifesteret sin position i Aarhus Vest. Berlingske har fået refereret et internt dokument fra Østjyllands Politi om et konkret forløb, hvor Abu Tarek og Abu Bilal i fællesskab cementerede deres magtposition. Ifølge dokumentet, der beskriver eksempler på parallelsamfundet i Aarhus Vest, arbejdede de to brødre sammen som en form for moralpoliti i det udsatte boligområde. Dette husker en myndighedsperson, der har arbejdet i Aarhus Vest i årtier, tydeligt: »Ismail lavede sharia-patruljer, hvor de forsøgte at styre området. Unge mænd og kvinder måtte ikke være kærester, med mindre de havde fået lov af familien. Det var de så alligevel, fordi mange unge heldigvis ville leve deres liv. Men Ismail-brødrene var aktive i de sharia-patruljer. De kørte ud og bankede drenge, som mødtes med piger.« Det ved du med sikkerhed? »Ja, men vi havde ingen anmeldelser om det, fordi de ikke turde anmelde det.« Berlingske har fået disse episoder bekræftet af endnu en myndighedsperson, der har indgående kendskab til Aarhus Vest og Ismail-familiens fremtrædende rolle i området. Forklaringer smuldrede i retten Episoderne er ifølge kilder, Berlingske har talt med, sigende for den magtposition, Ismail-slægten har haft i området. Særligt Abu Bilal har ved forskellige lejligheder ageret som mægler i volds- og bandesager. Østjyllands Politi betegner det som illegale mæglinger og indsamler løbende eksempler på sager, hvor toneangivende familier eller imamer har påvirket vidner, sådan at eksempelvis alvorlige voldssager ikke kan opklares. Det var tilfældet, da fire bandemedlemmer gik fri efter et drabsforsøg i Aarhus Vest. Her var blandt andet en unavngiven imam mødt op hos offerets familie for at lægge låg på konflikten. Da vidnet skulle udtale sig i retten, kunne vedkommende ikke huske sin oprindelige vidneforklaring til politiet, og dermed kunne de fire mænd ikke dømmes. I en anden sag tog Abu Bilal affære. Bagtæppet var dystert. Fire yngre mænd med ikkevestlig baggrund var anklaget for grov vold mod to mænd med ikkevestlig baggrund under et overfald på en parkeringsplads i Aarhus-bydelen Risskov tirsdag den 17. april 2018. Begge mænd blev først slået i jorden. Derefter blev de slået, sparket og trampet på. Især den ene mand var stærkt medtaget, med sår i hovedbunden og løse tænder, men begge fik hjælp og flygtede i en bil. Bilen blev hurtigt stoppet af en af overfaldsmændene, som forsøgte at overbevise passagererne om, at det hele var en misforståelse. Intet skulle meldes, sagde han. Offeret forklarede under retssagen, at en anden overfaldsmand efter overfaldet ringede til ham og sagde, at »episoden burde løses internt«. Men endnu mere opsigtsvækkende fremgår det af dombogen, at vidnet blev kontaktet af fædrene til to af de tiltalte. Derudover blandede endnu en endog meget indflydelsesrig person sig i sagen: Den ene tiltaltes onkel er imam Abu Bilal, som prædiker i Grimhøjmoskeen i Aarhus. Han deltog ifølge Berlingskes oplysninger også i forsøget på at mægle uden om retssystemet i sagen. Dét har vi også forgæves forsøgt at tale med Abu Bilal om. Adam Diderichsen kalder det alarmerende, at familien har forsøgt at løse straffesager uden om retssystemet. »Det er dybt bekymrende, at vi har den form for parallel retstilstand – at mennesker i de lommer (udsatte boligområder, red.) bliver udsat for en hård behandling og er retsløse i forhold til den retstilstand, der ellers gælder i Danmark,« siger han. Du har tidligere arbejdet som analytiker i Rigspolitiet, og vil du sige, at kriminelle klaner er et fænomen, som politiet i Danmark hidtil har været tilstrækkeligt opmærksom på? »Det er velkendt for betjente i bestemte områder, at visse familier er i søgelyset igen og igen. Der har altså været en form for snak om kriminelle klaner i frokoststuen,« forklarer Adam Diderichsen, som efterlyser en grundigere diskussion om, hvad myndigheder kan gøre ved fænomenet. Er Ismail-familien i dine øjne et illustrativt eksempel på klankriminalitet i Danmark? »Det er næppe repræsentativt, fordi det er så ekstremt et eksempel. Men det er alligevel et godt eksempel, fordi det så tydeligt viser de problemer, der gør sig gældende med kriminelle familier.« Berlingske har været i kontakt med en af de tre brødre, Rasmus Jensen, som ikke ønsker at kommentere denne artikel. Advokat Mette Grith Stage forklarer på vegne af Abdallah Ismail, at »han har ingen kommentarer«. Vi har inden publicering sendt artiklen til Abu Tarek og Abu Bilal og givet dem mulighed for at forholde sig til den. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser. Men et nært familiemedlem til Abu Tarek har meddelt Berlingske, at han ikke ønsker at medvirke i artiklen. https://www.berlingske.dk/indland/knytnaeven-red-rundt-paa-hest-i-gaderne-i-dag-er-han-billedet-paa